Fundament til redskabsskur – hvad skal du vælge, og hvad går galt hvis du vælger forkert?

De fleste der køber et redskabsskur tænker mest på størrelse, farve og isolering. Fundamentet kommer i anden række — eller slet ikke. Det er en fejl der kan koste dyrt, fordi et skur der synker skævt eller får fugtskjolder i loftet næsten altid starter med et dårligt underlag.

Her gennemgår vi de tre mest almindelige løsninger, hvad der typisk går galt med dem, og hvad du bør vælge hvis du vil have et skur der holder i mange år.

De tre mest almindelige løsninger — og deres svagheder

Skur uden bund på fliseunderlag

Mange redskabsskure på markedet leveres uden gulv. Tanken er at kunden enten lægger fliser som bund indvendigt, eller at skuret placeres på et eksisterende fliseunderlag.

Problemet er fugt. Fliser er porøse og suger vand fra jorden gennem kapillarsuget — det samme princip der får en klump sukker til at suge kaffe op fra en kop. Vandet fordamper derefter op i skuret, stiger til vejrs og aflejrer sig i loftet som sorte fugtskjolder. Det sker gradvist og er svært at opdage før skaden er sket. Isolering forværrer problemet fordi fugten fanges inde i konstruktionen i stedet for at kunne undslippe.

Et fliseunderlag løser altså ikke fugtproblemet — det er selve årsagen til det.

Skur med bund klodset op på fliser

Her leveres skuret med et færdigt gulv, men det placeres på fliser der fungerer som underlag og nivellering. Det ser stabilt ud når skuret er nyt — men fliser der ikke ligger på komprimeret og drænet grus synker uens over tid. Frost der går ned i jorden om vinteren løfter og sænker underlaget i takt med temperaturen.

Resultatet er et skur der langsomt trækkes skævt. Døren begynder at sidde fast eller svipper op af sig selv. Vægmoduler der ikke længere flugter. Og i værste fald en gulvkonstruktion der får fugtproblemer fordi den nu har kontakt med underlaget i stedet for at hænge frit.

Skur med bund direkte på jord eller grus

Den tredje variant er et skur der simpelthen sættes direkte på jorden eller på et gruslag uden nogen form for opløftning. Her er problemet åbenlyst: bunden ligger direkte mod fugt og begynder at rådne nedefra. Uden ventilation under gulvet er det kun et spørgsmål om tid.

Hvad er et punktfundament — og hvorfor er det den rigtige løsning?

Et punktfundament består af betonpiller der støbes ned i jorden på de punkter hvor skurets konstruktion hviler. Det afgørende er at pillerne støbes i frostfri dybde — vi anbefaler altid 50-60 cm i dansk klima. Det er dybden hvor frosten ikke når ned og derfor ikke kan løfte fundamentet om vinteren.

Skuret monteres oven på pillerne og hæves dermed fri af jorden. Det giver tre konkrete fordele:

Ingen kontakt med fugt. Hverken gulv, vægge eller konstruktion rører jorden eller et fugtsugende fliseunderlag. Vand har ingen vej ind i skuret nedefra.

Naturlig ventilation under gulvet. Luften cirkulerer frit under skuret og holder konstruktionen tør. Det er den samme princip der bruges i traditionelle danske træhuse på sokkel.

Stabilt og bevægelsesfrit underlag. Betonpiller støbt i frostfri dybde bevæger sig ikke med frost og tø. Skuret bliver stående præcis som det blev sat op — år efter år.

Sådan fungerer Flexanex-løsningen i praksis

Når du bestiller et punktfundament som tilvalg til dit Flexanex-redskabsskur, kan du lave punktstøbningerne ved at skrue stolpebærerne på stolpen, lave et hul i jorden med et pælebor og fylde stolpebeton i hullet. Der skal bruges en pose stolpebeton per hul.

Når betonpillerne er støbt og hærdet, monteres skuret oven på dem. Når skuret er færdigmonteret har du et redskabsskur, der aldrig rører jorden, aldrig suger fugt fra underlaget og aldrig trækkes skævt af et bevægeligt fliseunderlag.

Det er en løsning vi anbefaler til alle — uanset om du selv monterer skuret eller lader os stå for det. Vil du selv stå for monteringen, vejleder vi dig om støbning og dybde, så resultatet bliver det samme.

Klar til støbning af punktfundament til redskabsskur

Stolpebærerne monteres på stolperne inden de støbes i jorden som punktfundament

Hvornår er et støbt betonfundament det rigtige valg?

For de fleste redskabsskure er et punktfundament den bedste og mest omkostningseffektive løsning. Men skal du bruge skuret som et egentligt hobbyrum med gulvvarme, eller er skuret meget stort og tungt, kan et fuldt støbt betonfundament give mening. Det er mere arbejdskrævende og kræver i nogle tilfælde byggetilladelse, men det giver den absolutte maksimale stabilitet.

Er du i tvivl om hvad der passer til dit projekt, er du velkommen til at ringe til os — vi rådgiver gerne uden forpligtelse.


Overvejer du et redskabsskur med et fundament der holder i mange år? Se vores redskabsskure i træ — punktfundament kan tilkøbes til alle modeller, og vi tilbyder komplet montering landsdækkende.

Læs også vores guide til isolering af redskabsskur hvis du overvejer at gøre skuret frostfrit.

Forrige
Forrige

Hvordan holder du dit redskabsskur frostfrit?

Næste
Næste

Isolering af redskabsskur – hvornår kan det betale sig, og hvordan gør du det?