Montering af redskabsskur
Du kan vælge at montere redskabsskuret selv, eller lade vores dygtige montører klare det for dig.
Hvad koster montering af et redskabsskur?
Hvis du ikke selv har mod på at håndtere monteringen af vores redskabsskure på egen hånd, så kan vores dygtige montører klare opgaven for dig.
Prisen afhænger af, hvor i landet du ønsker at få monteret redskabsskuret. Du kan få tilsendt et uforpligtende og udspecificeret tilbud på en komplet montage, hvis du blot udfylder formularen her på siden.
Tilbuddet er delt op i tre dele:
Den grundlæggende montage af selve redskabsskuret
Opsætning af isolering og indvendig beklædning på vægge og loft
Forberedelse af montage på fabrikken og levering af isoleringsmateriale og støbebeton.
Hvis du eksempelvis selv ønsker at isolere redskabsskuret og opsætte den indvendige beklædning, så kan du af tilbuddet se, hvor meget du kan spare.
Hvis du selv monterer
Vi bliver tit spurgt om, hvad der skal til for at montere vores redskabsskure selv.
Ud over at følge monteringsvejledningen, så plejer vi at give tre anbefalinger:
Du skal IKKE være uddannet tømrer for at klare opgaven, men du må gerne have hænderne skruet fornuftigt på og kunne betjene en skruemaskine.
Du skal IKKE gøre det alene, men hvis du kan finde en eller to hjælpere, så går det hele meget nemmere (og hurtigere).
Du skal IKKE købe dig fattig i værktøj og maskiner, men har alligevel brug for et par basale ting.
Herunder har vi med gode kunders hjælp lavet en liste over det værktøj, som du med fordel kan tjekke om du har eller kan låne.